Lad deltagerne udfordre hinanden to og to i 10 små konkurrencer. Brug skemaet, og se, om de kan gætte, hvem er bedst i de forskellige kategorier!
Sådan gør I:
Udfyld skemaet med to deltagere pr. opgave – se under Downloads.
Find de materialer, som skal bruges til konkurrencerne.
Inden konkurrencen sættes i gang, udfylder deltagerne skemaet. Hvem tror de, der er bedst til at udføre opgaverne?
Vejledning til Hvem vinder over hvem:
Hvem snører hvem? Hvem får først spist en lakridssnørebånd?
Hvem ævler bedst? Hvem kan skrælle det længste stykke æble?
Hvem er hurtigst? Sæt snor i to legetøjsbiler, nu skal de rulles i mål?
Hvem er tørrest? Spis fem Mariekiks og syng Lille Peter edderkop bagefter!
Hvem er højest? Deltagerne bliver lagt på gulvet, og der måles maver. Spil maverne ud!
Hvem rammer bedst? Hver deltager får en snor med en blyant, som bindes rundt om livet. De skal forsøge at få blyanten ned i flasken under sig.
Hvem ruller hurtigst? Rul en toiletrulle op, evt. omkring en anden deltager.
Hvem synger bedst? Udlever en opskrift, som skal synges på en kendt melodi.
Hvem ved mest? Stil nogle spørgsmål, som der skal svares på.
Hvem bygger bedst? Der bygges med engangskrus. Den, der har det højeste tårn efter 1 minut, har vundet.
(I kan også bygge som billedet øverst: Sodavandsdåser på en flydende tallerken i en balje vand).
Rekvisitter
Kupon til alle hold
Stopur og evt. underlægningsmusik
Lakridssnørebånd
Æbler og kartoffelskræller
Biler og snor
Mariekiks
Flasker, snor og blyanter
Ruller med toiletpapir
Opskrifter
Spørgsmål
Stakke med engangskrus (eller: Balje med vand, dåser, let tallerken)