Del deltagerne op i hold (1/3 af holdene er postrøvere, 2/3 af holdene er postbude).
Postbudene skal fragte telegrammer fra posthuse rundt om i området og hen til centrum. Telegrammerne har en værdi af 5 eller 10 point. (Posthuse med telegrammer til værdi af 10 point ligger længere væk fra centrum) Lad f.eks. rødt papir være telegrammer af 5 point og hvidt papir være telegrammer af 10 point.
Postbudene må fragte 1 telegram af gangen og gemme det på sig. Når de
fanges af en røver må røveren spørge 3 gange, hvor brevet er – f.eks.: “Er det i lommen, i bukserne, i hånden?” Hvis svaret er nej, må den samme røver gå sin vej og ikke fange postbuddet igen. Hvis svaret er ja, må røveren få telegrammet og bringe det til centrum.
Hvert hold har en spand med deres holdnummer på og telegrammerne bringes i egen spand (centrum).
Man skiftes til at være røver f.eks. ved en fløjte (1 fløjt = 1. hold er røver osv.). Ved 3 hold kan der være 10 min. mellem fløjtene.