Lav jeres egen elefantmaske ud af en paptallerken.
Sådan gør i:
Tag en hvid paptallerken på 18 cm i diameter og mal den på bagsiden med grå akrylfarve (bland evt. selv af sort og hvid akrylfarve). Lad tallerkenen tørre.
Klip to ører, en snabel og evt. en tot pandehår i gråt karton og to stødtænder i hvidt karton. Tegn evt. lidt streger på øre og snabel for at give liv. Og klip til sidst to runde huller, 3,2 cm i diameter på paptallerkenen.
Saml derefter delene med limpistol.
Lav to huller, ét i hvert øre, og træk et stykke elastik fra hul til hul, bag om masken så det passer med barnets nakke.
Så er masken færdig og klar til brug.
Følg nedenstående vejledning – eller find billeder og vejledning under downloads.