En miniudgave af Golgata, hvor korsene er lavet ud af papir, som I først har tegnet på.
Se under downloads, hvor der er en vejledning til Golgata, samt vejledning til foldning af papirkors.
Golgata med karton:
Klip tre kors ud af karton. Evt. to sorte og et rødt, som det kors, Jesus hang på.
Klip derefter en grøn bakke med blomster på. Den grønne bakke og blomsterne kan være et symbol på opstandelse. Jesus, der opstod igen.
Se et billede i “Se også”.
Golgata med vandfarver:
Lav et billede med vandfarver, hvor I maler de tre kors og en form for bakke.
Når maleriet er tørt, kan I hænge det i en ramme. Eller lime det på et stykke karton.
Golgata med trylle-dej:
Lav en portion trylledej. Rul den flad og skær kors og en halv cirkel (som bakke) ud. Bag det i en ovnen, lad det køle af og mal det. Til sidst kan I lime det op på en træplade.
I kan også lave tre kors ud af trylle-dej og lave et hul øverst, så de kan hænge i en snor, når de er bagt.