Kan jeres hold samarbejde og holde bomben væk fra jeres område?
Der er fire små baner. Hvis badebolden lander på holdets bane eksploderer den og de får et strafpoint. Det hold der har færrest point har vundet.
Sådan gør I:
Del deltagerne op i lige store hold. Hvert hold forsvarer deres fjerdedel af banen mod bomben.
Badebolden kastes op midt i banerne, det gælder nu om for holdene at skubbe til den, så den ikke lander i deres del af banen. Når badebolden rammer gulvet, er holdet blevet bombet.
Når legen stopper, vinder det hold, der er blevet bombet færrest gange.