“Alle med noget grønt på: I må hinke to skridt frem!”
Hvem mon kommer først hen til kommandøren, der står med ryggen til?
Sådan gør I:
En deltager er kommandøren og har en kommandojakke på.
De andre deltagere står på en række et stykke bag ved kommandøren.
Kommandøren må ikke på noget tidspunkt vende sig om og se, hvad der foregår.
Vedkommende skal kun give ordre til, hvordan deltagerne skal bevæge sig, fx “Alle, der har noget rødt på, må gå tre skridt frem” eller “Alle, der har noget blåt på, må hoppe et stort hop frem”.
Den, der først når frem til kommandøren, får kommandojakken på og skal nu være den ny kommandør.
Rekvisitter
En kommando-jakke - fx en stor grøn jakke eller en gul refleksvest