I dette løb skal deltagerne ud og finde ingredienserne til en pandekagedej, før de kan bage pandekager. Uhm!
Sådan gør I:
Print billeder af ingredienserne og pandekageopskriften ud til hver hold – se under Downloads. I bilaget med billederne af ingredienser, er der også store billeder, som bruges til at hænge op.
Inddel deltagerne i hold af fire personer. De skal ud og finde de ingredienser, som de skal bruge til pandekagedejen.
Når der fx står 80 g mel på opskriften, så skal deltagerne så finde 8 billeder af mel, hvor der står 10 g mel – osv.
Hæng skilte af ingredienserne op i området, så holdende kan se, hvor de skal finde de ting, de skal bruge.
Der skal være mulighed for, at børnene kan bage deres pandekager.