En frø-gtelig blanding mellem fangeleg og frugtsalat!
Sådan gør I:
Lav dammen og huset: En stor cirkel og en firkant 2-4 meter væk.
Alle deltagerne stiller sig lige uden for cirklen.
En af deltagerne udnævnes til at være frø og stiller sig i midten af cirklen.
Når frøen siger “Ned i dammen!” skal alle de andre deltagere hoppe ind i cirklen.
Siger frøen: “Op på land!” skal alle hoppe ud af cirklen.
Hvis en deltager laver en fejl, så sætter vedkommende sig på hug og fortsætter legen sådan.
Hvis frøen siger “Løb, frøen kommer!” skal deltagerne løbe hen til huset. Deltagerne på hug rejser sig og løber med.
Frøen skal prøve at fange en af de andre, inden de når huset.
Den deltager, der bliver fanget, er frø i næste runde.
Variation med vinder:
I stedet for, at en ny deltager bliver frø i næste runde, kan den deltager, der er blevet fanget af frøen, også blive frø og skal hjælpe med at fange nye frøer, når der bliver sagt: “Løb, frøerne kommer!” Hvem bliver sidst en frø?
Rekvisitter
Snor til at lægge på græsset eller i et stort lokale (i kan også bruge kridt eller maletape)