Kan du nå at sende terningen videre inden det er for sent?
Skynd dig at sende terningen videre inden du bliver indhentet af den næste. Den må først sendes videre, hvis du slår en 6’er.
Sådan gør I:
Deltagerne sidder omkring et bord (omkring 10-12 pr. bord).
2 terninger bliver fordelt med lige stor afstand mellem dem.
Deltagerne, der sidder med en terning, begynder med at slå. Man slår med terningen, indtil der slås en 6’er – så må terningen sendes videre til venstre sidemand.
Hvis terningerne når at indhente hinanden, må den deltager, der sidder med begge terninger, gå ud af legen. Hans højre og venstre sidemand får en terning hver, og spillet fortsættes.
Man kan spille, til der er samme antal deltagere, som terninger tilbage. Eller der kan sættes en tidsgrænse på.