pil
Løb

Lygten i spanden

Print

I dette løb gælder det om at snige sig hen til spanden og smide en navneseddel i uden at blive ramt af lyset. 

Fremgangsmåde:

  1. Stil en spand med en tændt lygte midt i området.
  2. Lav en base et godt stykke fra spanden, hvor der sidder en voksen og skriver deltagernes navne på små sedler.
  3. Hver deltager får en seddel med deres eget navn på, som de skal have hen i spanden –uden at blive opdaget.
  4. En eller flere voksne er i området med lommelygter. De skal forsøge at fange deltagerne med lyset fra lommelygten.
  5. Når deltagerne bliver ramt er lyset, skal lederen notere deres navn ned. 
  6. Når man har smidt sit navn i spanden, skal man tilbage til basen efter en ny seddel.
  7. Det gælder om at få så mange sedler med sit eget navn i spanden.
  8. Når tiden er gået, tælles sedlerne i spanden. Hvem har har flest navne i spanden? Og hvem er blevet ramt af lyset flest gange? I kan evt. modregne de gange, sedler i spanden, med det antal gange, man er blevet ramt. 

Som holdløb:
Lav natløbet som et holdløb, hvor I bruger farvet papir, eller skriver holdets navn på sedlerne. Når en deltager rammes af lyset, skal deltageren stå stille, indtil lederen kommer og tager sedlen fra dem - og vedkommende løber tilbage til basen efter en ny seddel. Hvilket hold har fået flest sedler i spanden, når tiden er gået?

Skrevet af DFS

Information

Legekasse ID:
L148

Alder:
4. kl. - 6. kl.

Kategorier:
Nat/mørke, Løbe

Rekvisitter

  • En spand
  • Lygte
  • Små sedler
  • Kuglepen
 
 
Website by Typofree Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler